Geocaching i radioen

Her til aften har jeg lyttet til min første hele udsendelse fra Radio Natcachen. Jeg plejer kun at lytte til dele af programmet, men i aften lykkedes det mig at holde ud hele vejen. Grunden til at jeg normalt ikke formår at lytte med i hele programmets længde er nok, at der indimellem går lige lovlig meget “københavneri” i den efter min smag. Ofte bliver det noget indpist og underforstået snak, som jeg ikke finder interessant i længden.

I aften havde programmets vært, Gade, besøg af geocacheren Hviid.com udover det efterhånden faste panel udgjort af Pomfritten, Gjensen og MilliDK. Hviid.com har en ret imponerende liste af lande på sin geocaching-statistik og det var også derfor at han var med i aftenens program. Spændende var det at høre om hans oplevelser med geocaching hist og pist.

Geocacheren Knudsen fortalte om sine caches i Sverige. Han publiserer en cache om dagen i øjeblikket og berettede om hvordan de er udlagt. Inden da fulgte en længere beretning fra Gjensen om et event afholdt for nylig på Sjælland. Bare han dog ville huske at trække vejret lidt oftere, så han ikke en dag besvimer midt i en sætning…

Men et meget hyggeligt program, som efterhånden ser ud til at have fundet sin form og ramme for indholdet. Jeg synes faktisk at det er et godt initiativ af Gade og hans faste medværter, at være med til at bringe budskabet om Geocaching og de oplevelser man kan få ud til endnu flere lyttere. Oven i hatten virker det til at folkene bag efterhånden har accepteret at der er flere forskellige platforme på nettet som folk frekventerer udover “det gamle forum”, som til tider kan være noget så navlepillende og rygklappende, at man kan få dårlig smag i munden. Helt specifikt tænker jeg på en bestemt flok geocachere, som indimellem fremstår som om de sidder med “Geocachingens stentavler” og nidkært vogter over hvad de selv ser som “rigtig” geocaching.

Nok om det for denne gang, mon ikke jeg tuner ind på Radio Natcachen næste søndag også…?

Dette indlæg blev udgivet i Geocaching og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s